torsdag den 24. september 2015

"Uvidenhed" af Milan Kundera



"Jo stærkere deres nostalagi er, jo mere drænes den for minder.
Jo mere Odysseus længtes, jo mere glemte han."
4/5 stjerner
Uvidenhed er en historie om eksil og nostalgi.
 I et af bogens første kapitler kommer Kundera ind på forskellige sprogs ord for nostalgi, hvoraf det spanske; anoranza, kan føres tilbage til det latinske ord for uvidenhed, hvilket også er et af romanens centrale omdrejningspunkter. Den sætter fokus på hvordan uvidenheden mellem mennesker forhindre dem i gensidig forståelse.  Vi ser både denne uvidenhed hos de mennesker der drager i eksil, men også hos  dem der blev tilbage, og nu afviser de hjemvendtes erfaringer. 

"Først, ved at være så fuldstændigt uinteresseret i hvad hun havde oplevet i udlandet, amputerede de tyve år af hendes liv (...) Som om de amputerede det nederste af hendes arm og satte hånden direkte på albuen


Selvom bogen blot er 132 sider lang, er den tæt på at være utømmelig.  Det er næsten en fornærmelse at gøre som mig, og sige den hanler om eksil og nostalgi, fordi der er så mange flere aspekter i bogen end dette. Vi følger ikke blot to tjekkiske emigranter, men to mennesker, med hver deres virkelighed og problematik.
Irena, som har ladet andre leve hendes liv
"Læste hun ikke sit eget liv i en brugsanvisning, som andre havde stukket hende i hænderne?"
Og Joseph, hvis verden drejer som hans afdøde kone
"Som død har Josefs kone ingen dimensioner, hverken tidsligt eller materielt"
Vi oplever også deres møde med hinanden, hvilket bringer flere eksistentialistiske dilemmaer i spild omkring ensomhed og kærlighed. Samt de misforståelser der står imellem disse poler. 

Ønsker du at læse en eksistentialistisk roman, med en intellektuel referenceramme, så er Milan Kundera helt bestemt en af de forfatter du kan gi' dig i kast med. Uvidenhed kan være et nemt sted at starte, da den er kort - men man skal samtidig være opmærksom på at Kunderas længere bøger af indlysende grunde indeholder en langtstørre dybde. 
Hans korte romaner er stærkt inspireret af essay-genren. Dette kommer til udtryk ved den fremtrædende fortæller stemme, der ofte kommentere og filosofere over handlingen, dog altid på en yderst livagtig og medfølende måde. 


Mindeværdige citat
"Fremtiden intresserede hende ikke; hun begærede evigheden; evigheden, det er tiden som er standset, som en stivnet ubevægelighed; fremtiden umuligøre evigheden; hun ønskede at tilintetgøre fremtiden"

Ingen kommentarer:

Send en kommentar