mandag den 5. oktober 2015

Anbefal mig en god bog.

I efterårsferien drager jeg mod det kolde nord, og i den anledning søger jeg en smule læseinspiration til turen. Jeg vil rigtig gerne læse noget islandsk litteratur, så vil høre om der er nogen der ude der har et særligt forhold til en en islandsk forfatter eller en bog der foregår i Island. Jeg tager også et hurtig smut til Norge, så en norsk forfatter er der også plads til i tasken. 

Jeg har allerede begyndt at læse bogen "Salka Valka" af den nobelprisvindende islandske forfatter Halldór Laxness. Jeg har ikke tidligere læst noget af ham, men ved at hans hus i Reykjavik er åben for besøgende, så det kunne være interessant at læse bogen.
Derudover overvejer jeg også at tage en bog med at Einer Már Gudmunðsson, der tidligere har modtaget Nordisk Råds Litteraturpris.

Har i selv læst en af de to overstående forfattere og hvad syntes i om dem?

Som i kan se udfra overstående går jeg meget efter prisbelønnede forfattere, men det skyldes hovedsageligt at jeg ikke har nogen viden inde for området. Er derfor åbne for alle forslag. 

Hvis i har en anden bog der bare passer perfekt til efterårslæsning generelt, vil jeg også meget gerne høre om den.  I må meget gerne linke til anmeldelser, hvis i har lavet sådanne. 






3 kommentarer:

  1. Er selv vild med Kristín Marja Baldursdóttir - hun har blandt andet skrevet bøgerne "Karitas uden titel" og "Karitas kaos på lærred" - helt fantastiske bøger :)

    SvarSlet
  2. Islands forfatter af Hallgrímur Helgason - den bog tog fuldstændig fusen på mig for en del år siden. Han har i øvrigt også skrevet en lille spøjs bog, der hedder Lejemorderens guide til et smukt hjem. Helt sikkert en forfatter, du bør undersøge nærmere.

    Norge: Herbjørg Wassmo er jo uundgåelig i min optik! Selv foretrækker jeg Tora-trilogien, men hun har skrevet mange gode :-)

    SvarSlet
  3. Uh, spændende! Jeg håber du deler lidt om din tur, når du er kommet hjem. Jeg ville så gerne tage på tur rundt i norden, og især Island vil jeg gerne vende tilbage til at tilbringe længere tid på.

    Jeg synes Vølvens Spådom er noget så fantastisk. (Man mener den er skrevet i enten Norge eller Island, så det er jo perfekt til din tur). Det er selvfølgelig et langt digt, og ikke en roman, men den er virkelig spændende og giver en rigtig fin indsigt i, hvordan man i Norden troede alting hang sammen. Jeg vil helt klart anbefale Suzanne Brøggers oversættelse (der også er illustreret).

    Derudover synes jeg den islandske forfatter Hallgrimur Helgason er ret så sej. Jeg har kun læst Stormland, men den er virkelig god, fyldt med sort humor og sarkasme. Jeg har stadig hans nyeste "Kvinden ved 1000 grader" til gode, men jeg tror den er mindst ligeså god, efter hvad jeg har hørt.

    SvarSlet