tirsdag den 6. oktober 2015

Anmeldelse af "Mig Før dig" - Jojo Moyes

Denne anmeldelse giver bedst mening hvis man allerede har læst bogen.


2/3 stjerner 
Jeg må være hjerteløs, det var en af de tanker der fløj gennem mit hoved, da jeg gennemgik anmeldelser af denne bog på goodreads og diverse blogs. Flertallet har været dybt berørt af bøgen, mens jeg blot sidder tilbage næsten helt uforstående. Jeg synes langtfra bogen var så fantastisk som jeg havde forventet, snare tværtimod.

Jeg har samlet en kort liste med nogle af de kritikpunkter jeg har til bogen:
  • Klicheerne var der simpelhen for mange af. Personlighederne blev stereotype og sproget trivielt. Udtryk som "lagde vasketøjet sirligt sammen" eller hendes "melodiske stemme" virker for mig påtagede og langtfra stemningsskabende eller æstetiske. 
  • Karakteren Louise Clark var det ved bogen der irriterede mig aller mest. Hun var virkelig umoden, intativløs og egoistisk hvis du spørger mig. Jeg kunne hverken ser mig selv i hende eller fatte sympati med hende, og når man ikke kan dette bliver det meget svært at holde af en bog. 
  • En anden ting der irriterede mig ved Louise Clark, var hendes forhistorie med ved slottet. En hændelse der ifølge bogen skulle have ændret hendes sorgløse karakter og være baggrunden for hendes anderledes stil. Problemet med dette er blot at hvis man kigger nærmere på beskrivelserne af hendes tøj stil er den stadig udfordrende. Dette er særligt tydeligt i scenen ved hesteløbet. Dette viser en manglende kontinuitet i bogen.  
  • Vi får aldrig et kapitel set fra Will Traynor's perspektiv. Hvilket egentligt virker fjollet, når vi nu for fra flere af de mindre betydningsfulde karakterer. Det kan godt være Jojo Moyes har haft det formål med det at vi selv skal udfylde hans tanker, men for mig virker det mere som om hun ikke har haft indsigten til at skrive dette kapitel.
  • Dette kritikpunkt hænger tæt sammen med det foregående. Bogens fremstilling af livet som paraplegiker og hvad der giver livet mening er dybt problematisk. Louise Clark ide med at overbevise Will Trayner om at livet er værd at leve gennem en rejse med ekstraordinære oplevelser gør mig ked af det. Istedet burde hun vise ham at lykken ligger i de små ting og ens indstilling. Denne indsigt har hun dog ikke. Jeg ville ønske hun havde set denne Ted Talk. En video Jojo måske også skulle have set, inden hun skabte karakteren Will Trayner.  

Virkelighedens "Mig før dig"
En af grundende til jeg var nød til at læse bogen færdig, var at den mindede meget om en historie jeg har mødt i virkelighedens verden. Da jeg gik i folkeskole havde vi et foredrag med en paraplegiker. Han havde knækket rykken under spiritus kørsel og det første han kommunikere gennem hans computer var; "Jeg vil dø, mor". En kommentar han på daværende tidspunkt skammede sig umådeligt over. Han fået lysten tilbage til livet, og var kærester med sin tidligere hjælper. En historie der har dybt indtryk på mig, og skabt mange reflektioner omkring meningen med livet og aktiv dødshjælp.
Så hvis du er ked bogens slutning, så hav i hovedet at nogle gange ender virkeligheden bedre end fiktionen.  

Jeg fandt til tider også ting jeg holdt af i bogen. Små hjertevarmende detaljer som den senile bedstefar der udfylder sukduoer med tilfældige tal eller beskrivelsen af Louise Clark som en det putter sukker i saltbøssen. Der var også gode citater og delvist gode refleksioner i bogen.

Kommer jeg til at læse forsættelsen? Da jeg først modtog bogen efter at tilmeldingsfristen til read-a-long var overskredet, vil jeg ikke for tilsendt forsættelsen. Sandsynligheden for at jeg selv investere i den er meget lav. Den eneste grund til at læse den ville for mig være for at se om Louise Clark gennemgår en udvikling, som den første bog lidt lover.

Er min kritik helt ved siden af? Har jeg ikke taget højde for hvilken genre jeg læste? Hvad synes i om bogen?

1 kommentar:

  1. Forfriskende at høre en ny og anderledes holdning til bogen. Jeg har endnu ikke fået læst bogen, og har egentlig heller ikke haft travlt med det, men nu står den på min reol, så mon ikke jeg får den læst indenfor den nærmeste fremtid...

    SvarSlet