torsdag den 10. marts 2016

"Om mig selv" af Henrik Nordbrandt - Månedens digt #5


Om mig selv kan jeg vist kun sige
at jeg var en af dem, der nåede ud til havet
og uanset, hvor jeg ellers var
et sted i mig blev stående der.
Og jeg er sikkert en af de sidste
der har set et gammelt dampskib sejle nordpå
under en sort røgsøjle i det blege, baltiske lys.

Desuden er jeg en af de utallige
som i sine drømme har boet
i et højt, blåmalet hus, kaldet "Chez Louise"
på bredden af Rhone
en af de mange, der lod sig fortære af det hus
så huset kunne få sin sjæl
og drømmen blive tilbage på jorden.

På stille aftner kunne man i vandspejlet se
Døden stå side om side med de forfaldne trapper

Ingen kommentarer:

Send en kommentar