søndag den 1. maj 2016

Det evige smil af Pär Lagerkvist

  "Der var engang nogle døde, de sad sammen et eller andet sted i mørket, hvor vidste de ikke, måske ingen steder, 
de sad og snakkede for at få evigheden til at gå."  

Med disse ord begynder bogen "Det evige smil"
 af nobelprismodtagen Pär Lagerkvist
4/5 - Udgivet i 1920 
Som bogmærket siger, så lever en læser 100 liv, og det er vitterligt sandt når man læser denne bog. På de beskedne 119 sider mødes man med utallige skæbner.  For hvert kapital møder man beretningen om et levet liv. Mens fortællingen langsomt skrider frem bliver konfrontationen omkring meningen med alle disse skæbner langsomt tydeligere. Til sidst beslutter de døde sig for at "(...) at opsøge Gud og drage ham til ansvar for det forvirrede liv. Vi vil samles alle sammen, og gå ud og søge Gud for endeligt at få vished." Der venter de søgende lidt af en overraskelse, da de endelige finder frem til Gud og drager ham til ansvar for livets mening.
 
Tom Kristensen har kaldt Det evige smil  "en af de bedste romaner i skandinavisk litteratur."  Jeg ved ikke helt om jeg selv vil gå helt så langt i min begejstring af bogen, men den er helt sikkert en af de mest indsigtfulde bøger jeg har læst af på et så fåtal af sider. Kan helt klart anbefale dette lille filosofiske værk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar