tirsdag den 12. juli 2016

Aristofanse - Lysistrate

Kvindernes anføre:
”Man bør tænke, kære ven,
Før kæk man tar til næven
for eller kan det ende med
man selv får en på tæven. ”

 Dette af en af de lidt ældrer bøger, for ikke at sige meget ældrer bøger, på min "read" liste på e Goodreads.  Jeg stødte på den i forbindelse med faget oldtidskundskab,  hvor vores lære forsikrede os om at de gamle grækere ikke bare var en folk kedelige gamle kiks - en af dem havde f.eks. skrevet et skuespil om en sammensværgelse mellem kvinderne fra Athen og Sparta, der der nægtede at have sex før den peloponnesisk krig var over. På den måde opnåede kvinderne fred og "tog magten"  fra mændene. 

Jeg har læst skuespillet i en oversættelse af Otto Fooss og Erik H. Madsen der, som de selv bekender, har taget sig en del friheder undervejs - så mange, at det er en smagssag om man vil betegne det som en gendigtning eller en oversættelse. Dette skyldes at "en Aristophanes der kun kan forstås ved benyttelse af oplysninger og lærde noter, er slet ingen Aristophanes". Oversættelsen er dog lavet i 1969, så helt optimalt er den nok ikke længere. Jeg tror derfor at jeg vil anbefale en nye oversættelse, og en mere korekt, hvis man er til sådan. Dog var det ikke for mit vedkommende det stilmæssige der interesserede mig, men den morsomme tanken om at et sådan stykke blev skrevet, og for den sag også opført, for så længe siden - angiveligt i 411 f.v.t.


Skuespillet betegnes nok bedst som et satirisk samfunds kritik, som det også kan fornemmes i disse to citater: 

"Prytan: Javist - For når vi er ædru bær vi os tossat af.
Hvis jeg må gi´Athenerne et nyttigt råd, 
sku vi altid sende gesandter med promille på."

"Rådmand: Hvad vil i da nu?
Lysistrate: Er det ikke trængt ind? Vi overtar statens finanser.
Rådmand: Finanser? I? Hvor herre bevar´s!
Lysistrate: Hvad så, hvad måber du over?
 Er det ikke enhver af os koner måske der sidder på kassen derhjemme.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar