fredag den 19. august 2016

"Alt, hvad der lever" af Holger Drachmann - Månedens digt #9


Skagen Plantage, juni 1904

Alt, hvad der lever, må dø -
hvad der blomstrer gaa i frø:
de kys og de taare, der væder Puden ,
det navn, som vi skælvende ridser i Ruden -
Alt, hvad der lever, må dø;
saa underligt er det på verdens Ø.

Og dog vil vi favnes og favne,
elske, længes og savne,
gribes af lykken og gribe mod Lykken -
altid fornyes det evige Stykke:
Romeo - Julia, Gretchen og Faust!
Kæreste, tvæt dine Hænder,
salv dine skuldre og lysende Lænder
salv dit Hjerteblod Hjerte, som brænder,
vent dit Besøgelses Stund -
læg din Fløjte for Mund:
fyld med dens kalden den lyttende Lund -
Du véd, at den tidsnok bliver Tavs!
I sommerferien har jeg været på cykeltur fra Paadborg til Skagen. Det var noget af en sejr da jeg endelig nåede mit mål og det skulle selvfølgelig fejres med en række museumsbesøg. Heriblandt besøgte jeg Holger Drachmanns hus, som kan ses på billedet ovenover.  Her var jeg til et af deres 2 ugentlige sommerforedrag.Det var vildt spændende og kan varmt anbefales. Inden besøget havde jeg intet læst af Drachmann, men er nu gået i kast med hans smukke digte. Dette digt er indtil videre mit favorit digt. 

Hvad synes i om digtet? Har i selv læst noget af Drachmann og kan måske anbefale noget?



Ingen kommentarer:

Send en kommentar