torsdag den 6. oktober 2016

Bogbloggertræf 2016!

Det er blevet den tid på året hvor bogbloggerland flyder over med indlæg fra et af årets vigtigste begivenheder: bogbloggertræf - og min blog er  ingen undtagelse. 
Lørdag d. 24 september steg jeg på morgentoget mod Aalborg. Da toget begyndte at rulle afsted var det stadig mørkt ude for togkupeens vinduer, men langsomt begyndte det lysne og morgentågen lettede i takt med at jeg stille og roligt nærmede mig Aalborg.
 Efter godt og vel 4t 15 min stod jeg endelig af på perronen.  Snart herefter mødte jeg de første bloggere der også havde kurs mod bogbloggertræffet. Vi fik hjulpet hinanden godt på vej, og snart ankom vi til selve træffet. 
Her blev vi mødt af et fint pyntet lilla bord med velkomstbogen "Skyril", forfriskninger, en hemmelig bogpakke, samt et væld af iturevne bog sider. Traditionen tro var der også dette år en hemmelig forfatter gæst til træffet, og nøglen til identitet lå gemt i den hemmelige bogpakke. Dagene op til havde vi modtaget små hint, bl.a. at det var en kvindelig debutant. Jeg havde dog endnu ikke gættet hvem, men da det blev afsløret gav det sig selv. Det var Malene Sølvsten, fofatterinden bag bogen "Ravnens hvisken". En bog jeg ikke har hørt andet en godt om. Det var spændende at få lov til at høre om hendes vej fra ansat hos finansministeriet til fantasy-forfatter. 


Under arengementet fik jeg filmet en smule, dog langtfra så meget som jeg kunne have håbet. Det startede ellers godt ud på turen mod bogbloggertræf, men da jeg ankom blev jeg simpelthen grebet af stemningen og glemte til tider mit kamera. På trods af dette var der dog nok til at støbe en lille kort stemningsfilm sammen til jer. 

Malene Sølvsten var dog langtfra den eneste forfatter der var med til arrangementet.  Hvert bord havde for at det ikke skulle være løgn en forfatter til bords. Mit bord havde æren af at have fofatteren Nick Clausen, mens Nanna Foss, Marie-Louise Rønning og Pernille Vørs var fordelt ud på de andre tre borde. Senere på dagen var der mulighed for signeringer af alle forfatterne. 
Arengementet bød dog ikke kun på forfattere. Mie Møller oversætter og redaktør hos Dreaamlitt var også inviteret med. Hun holdt en spændende oplæg om hendes arbejde med at oversætte Brandon Sandors.
Vi kom dog ikke kun hjem med oplevelser i baggagen. De tre seje arrangører:  Irene Elisabeth Jensen (Boghunden), Michelle H. Lindberg (The Small Wonders of Life) og Simone Hagemann (Boghjørnet), havde fået en masse gode sponser-aftaler i hus, og vi kunne allesammen komme hjem med to goodibags fuldt til randen med gode bøger og bogrelaterede ting. Det var helt overvældende. 
Generelt har de tre arrengerøre gjort en kæmpe indsats for at få det hele til at klappe. Og klappe gjorde det i den grad. Godt gået tøser og endnu engang tak for et fedt arrangement !

Arrangementet kunne ikke havde ladet sig gøre uden det fantastiske sponsere, så en stor tak til dem også. 
Sponserliste:
Konkurrence sponsore:

Her er en række nærbilleder af de fine boggaver vi fik i løbet af dagen:









Ingen kommentarer:

Send en kommentar