lørdag den 29. oktober 2016

Jødeskæbner under 2.verdenskrig del 1 - Temalæsning

Dette er første del af en lille tema-serie omkring litteratur der basere sig på jøders erindringer og oplevelser under holocaust. Tanken med serien er at give et lille indblik i nogen af de bøger, der er der ude omkring emnet. Bøgerne stor for mig som vigtige vidnesbyrd fra en tid hvor civilasiationen brød sammen, selvom det var utænkeligt -og for den sags skyld på sin hvis også er det i dag. Bøgerne er en vigtig del af vores fortid, men også vigtig for vores fremtid - vi kan lære af dem aldrig at lade de samme fejl blive begået endnu engang.

"For sådan en som mig er det en mærkelig ide at føre dagbog. Ikke kun fordi jeg aldrig har gjort det før, men fordi jeg ikke kan forestille mig, at hverken jeg selv eller, for den sags skyld nogen som helst anden, ville være intresseret i en trettenårig piges betroelser"  - Anna Frank

Den første bog jeg læste omkring 2. verdenskrig af egen fri drift var stor-klassikeren Anna Franks dagbog. På trods af at det ikke er mere end et par år siden jeg gav mig i kast med boghavde jeg på en eller anden måde formået at undgå at få at vide at hun ikke overlevede krigen. Derfor kom det for mig som et større chok for mig at dagbogen stoppede brat. Jeg havde ellers langsomt fulgt med i hvordan befrielses dagen nærmede sig, og kunne ikke bære at de ikke overlevede.  Jeg havde undervejs knyttet mig til Anne Frank, da jeg havde fået adgang til hendes mest inderste tanker  (jeg læste den oprindelige og ikke redigerede dagbog.) og jeg kunne tilmed identificere mig med hende på mange punkter. Vi delte bl.a. denne samme læseglæde og havde stået over for nogle af de samme dilemmaer som de fleste unge mennesker nok også står overfor.   Jeg fulgte hendes drømme, som blev til noget. Det var hjerteskærende og en læseoplevelse der satte sig dybt i mig. Inden jeg læste denne bog var 2. verdenskrig en historiskperiode som ikke vækkede særlig mange følelser i mig, men det at få de mange millioner jøders skæbne personificeret på denne måde ændrede det fuldstændig.
Du kan høre den uforkortede version af Anna Franks dagbog på ereolen (her)

"På trods af alt - tror jeg stadig at mennesker inderst inde er gode"  - Anna Frank


Den seneste bog jeg har læst omkring emnet er Vidner fra Holocaust af Jakob Lothe. Bogen samler 10 jødiske kvinders beretninger om deres oplevelser under 2. verdenskrig.  Grunden til at bogen kun består af kvindelige beretninger, skyldes at der iflg. Jakob Lothe var et stort hul i den samlede beretning når det kom til kvindernes oplevelser. Dette skyldes tildels det grusomme faktum at der var langt færre kvinder der ikke overlevede kz-lejrene og til dels at kvinder først har stået frem med deres oplevelser relativt sent i deres liv. Erindringerne adskiller sig dog ikke kun ved at være kvindelige, men også ved at de fleste af dem er børn eller meget unge piger, hvilket gør deres oplevelser endnu mere absurde. Det gode ved dette værk at der går en klar rød tråd igennem alle fortællingernes opbygning. Vi får både beretningen om tiden op til, under og efter  holocaust. Vi oplever både den langsomme forvandling af det ellers civiliserede samfund og de konsekvenser de overlevende sidenhen har måtte leve med. Samtidig for man også et indblik i de utallige, nogen gange utænkelige, tilfælde der gjorde at nettop disse 10 kvinder overlevede. Igennem alle 10 fortællinger går der et klart budskab igen - for det første må vi ikke glemme hvad der er sket, men endnu vigtige; vi må gøre alt hvad vi kan for at det aldrig kommer til at ske igen.

„Hvorfor overlevede netop jeg? Jeg ved det ikke, og jeg kan ikke give nogen tilfredsstillende forklaring. Men jeg ved, at det, jeg har på hjerte, må fortælles til nye generationer og formane dem til ikke at glemme det, der skete. Vi må ikke blive naive. Auschwitz blev planlagt af mennesker og bygget for at tage livet af mennesker i et industrielt folkemord. Vi, der overlevede, har pligt til at vidne om ugerningerne, så længe vi kan.”

Ud over de 10 beretningerne indeholder bogen også et fantastisk efterskrift, hvor man sættes ind i beretningernes tilblivelse. Samtig for man også en god introduktion til de historiske begivenheder beretningerne lægger sig op ad.
 Du kan både læse og lytte Vidner fra Holocaust på ereolen (her)

Den næste bog jeg vil læse inden for temaet er Lena Mukhinas dagbog. Jeg ved endnu ikke meget om bogen end at den er skrevet af en 16 årig pige under nazisternes belejring af Leningrad. Jeg har læst en rigtig god anmeldelse af bogen på bloggen Bøgernes Univers, hvor nedenstående citat fra bogen stammer fra.
"Hvis jeg skal være ærlig, vil det være bedst ved Aka dør, både for hende selv og for mig og mor. Nu er vi nød til at dele alting i tre portioner, men ellers kunne mor og jeg dele alt i to. Aka er bare en ekstra mund at mætte. Jeg ved ikke selv, hvordan jeg kan skrive disse linjer. Men det er, som mit hjerte er af sten. Jeg er slet ikke bange. "
Bogen kan høres som lydbog på ereolen her

Har de selv læst nogle bøger inde for temaet? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar