mandag den 5. december 2016

Bøgerne der aldrig blev signeret...

Jeg ved ikke hvad der er, der er med signeringer, men der er noget særligt over bøger med en forfatters krusseduller i. Signeringen står som et vidnesbyrd for at forfatteren har haft lige nettop denne fysike bog i hånden og det giver på en eller anden måde et eller andet ekstra magisk til bogen. Jeg kan simpelthen ikke rigtig forklare hvorfor og kan godt forstå hvis det for udefrastående virker en smule mærkeligt - og det er det måske i grunden også. En signering kan også stå som et bevis på at man har mødt den pågældende forfatter (dette er dog langtfra altid tilfældet i dag, da mange bøger sælges med signeringer.) Men nogen gange møder man også en forfatter, uden at komme hjem med en signering i ens kært ejede bog. Dette kan der være mange grunde til, jeg har samlet tre af mine bøger ,som kunne være blevet signeret af deres forfattere, men af forskellige grunde ikke blev det.
Den første bog jeg aldrig fik signeret er Amerikanske Billeder af Jakob Holdt, og det er på trods af at jeg har været til foredrag med ham to gange nu og endda også været til forpremiære til hans nye dokumentar film(Den er iøvrigt super god, og vil helt klart anbefale den, tror dog man skal have en smule kendskab til Jakob Holdt og hans projekt med de Amerikanske billeder for at få det fulde udbytte, mens hvis du ser den vil jeg garantere dig for at du ikke ville kunne lade være med at trække på smilebåndet. Du kan se traileren her). Men hvorfor fik jeg den aldrig signeret? Noget så simpelt som mangel på koordination. Jeg opbevare mine bøger både i mit barndomshjem og mit nye hjem - derfor skal jeg altid være lidt på forkant hvis jeg skal bruge en bog fra det ene sted.  

Den næste bog jeg aldrig fik signeret er "Det skabtes vaklen" af Søren Ulrik Thomsen. Bogen har en særlig betydning for mig, da den var den første digtsamling jeg læste af ham. I dag har jeg tykket mig igennem alle hans digte med stor betagelse og har haft æren af at være til foredrag med ham hele to gange, den sidste var endda efterfulgt af en signeringsrunde. Så man kan undre sig over hvorfor denne bog ikke er signeret - og det er den rent faktisk også, bare ikke lige til mig. Bogen blev nemlig signeret i 2002 til dens tidligere ejer, som jeg ikke kender. Jeg fandt nemlig bogen i min lokale genbrugsbutik. Det er en underlig følelse, men også en fantastisk følelse at vide at de bøger man har, har tilhørte andre ukendte som har holdt af dem. Særlig når man selv skatter dem. 
Den sidste bog jeg ikke har fået signeret er "Ståsteder" af Svend Brinkmann. Jeg viste at jeg skulle til foredrag med ham på bogforum 2016, hvilket jeg også var tilbage i 2015.  Jeg viste også at der var signeringtidspunkter for ham flere gange i løbet af søndagen.  På trods af dette valgte jeg ikke at tage bogen med, jeg synes nemlig på daværende tidspunkt at der var noget underligt og forkert over at få signeret en bog der ikke var skønlitterær..Hvorfor kan jeg ikke rigtig sætte ord på, jeg har det bare sådan at signeringer er forbeholdt skønlitteratur.  Er det en førelse i også kender til?

Har du selv nogle bøger der aldrig er blevet signeret? Hvad er deres historie? Og hvad synes du generelt om signeringer?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar