søndag den 29. januar 2017

"Bestsellerisme handler om dovenskab. Om selvvalgt ignorance" - TemaTid #1


Sådan lød titlen på en klumme jeg fornyligt læste af Jeppe Krogsgaard Christensen. Overskriften strejfede mit øje's periferi i en hurtig scroling af mit nyhedsfeed på facebook og jeg blev straks ramt af forargelse. Hvordan kan man tillade sig at tale så nedladende om noget, som så mange elsker?  Men sandheden er nok nærmer at dette falder let for særlig gruppe af mennesker, der elsker storset alt hvad der har fået et finkulturelt stempel - og det er jeg ærligtalt blevet en smule træt af.  

Det er ikke fordi jeg selv er velbevandret inden for bestseller grenen og når alt kommer til alt, ligger min bogsmag  sig nok tættere på Jeppe Krogsgaard Christensen  bogreol end den nylige bestsellerliste. Men dette betyder bestemt ikke at jeg er enig med ham i hans klumme.  Jeg synes nemlig han glemmer en vigtig detalje. Det er ikke fordi jeg vil argumentere for hvor meget kunst og finkultur der gemmer sig i Jussi-Adler Olsen og Sara Blædel.  For det er slet ikke det det handler om for mig. For mig handler det om at litteratur ikke kun skal være en ting. Litteratur er ikke kun fin kulturelt og dybt - det må også være overfladisk, fell good, spænding - ja, det måske endda ligefrem være dårligt!
Litteratur behøves ikke kun  gøre os klogere - det kan også gøre os gladere og tilfredse, ja måske blot underholde os en kort stund - men det er måske nettop det vi behøver for at komme igennem hverdagen. Litteraturen har i mine øjne mange egenskaber og jeg synes vi bør værdsætte alle facetterne af den - istedet for at begynde på det der ligner smagssnobberi. Litteraturen bør være mangfoldig og for alle. 


Hvad synes i? Har i selv oplevet at der bliver set ned på specifikke dele af litraturen? 




Klummen kan læses her, og kræver ikke abonnement. 




4 kommentarer:

  1. Jeg har det som dig. Litteratur er - og bør være - for alle. Vi er helt enige. Men jeg er begyndt at tænke, at jeg synes det er, i mangel på bedre ord, fjollet, at litteratur partout ikke må betegnes som dårligt. Man må jo gerne gradbøje den anden vej. Det er tilladt at sige "lækker litteratur", "virkelig god litteratur" osv. Der bliver der ikke løftet så mange øjenbryn.
    Derudover er der jo også en udvælgelse når bøger skal udgives og der er redaktører og anmeldere. Der er jo meninger i tilblivelsen og modtagelsen af litteratur. Jeg ved ikke hele endnu hvad jeg skal mene, men jeg tror, at jeg hælder til, at der er litteratur der er bedre end andet litteratur, og dette er måske ikke helt det samme som at synes om, eller ikke synes om et stykke litteratur. Jeg kan elske litteratur jeg synes er smådårligt skrevet.
    I don't know. Måske har jeg bare forvirret mig selv yderligere nu.
    Min konklusion er nok bare, at så længe der er en udvælgelsesfase, en redigeringsfase og anmeldelser når det kommer til litteratur, så er der vel også en eller anden idé om, at litteratur kan være både dårligt og godt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme at jeg også synes det er en smule forvirende at tænke på. På den ene side frygter jeg relativismens ligegyldighed ved at sige alt er godt, men på den anden side hader jeg ideen om at nogen har ret til at bestemme hvad der er bedre end andet og på den måde lege smagsdommer. En mellemvej mellem de to ting er vel at lade folk have sin egen mening og ikke gå rundt og dømme andres læsevaner på samme voldsomme måde som Jeppe Krogsgaard Christensen gør.

      Slet
  2. Som uddannet litteraturhistoriker antager mange at jeg altid er helt opdatere på den nyeste og smalleste litteratur der udkommer – i virkeligheden ved jeg langt mere om urban fantasy og ungdomsbøger. Når jeg bliver spurgt om bestsellere og om jeg har læst dem, om de er velskrevne og om de er god litteratur, bliver jeg altid rå vild. I min verden er Jussi’s romaner ikke god litteratur, men de er skide gode bøger og jeg har personlig brug for begge dele.

    Litteratur kan imidlertid være svær og trodsig og ikke til at overskue, når man bevæger sig ud i den. Nogen gange fatter man hat og får lyst til at kaste bogen ind i muren. Så jeg forstår godt at mange hellere vil have en krimi med i seng, for det vil jeg sgu også.

    Jeg bliver forarget over smagsdommere som Christensen, som peger fingre af bestsellerne og de boghandlere der promovere dem. Der er ikke flere mennesker, der begynder at læse bredere på grund af denne kronik snarere tværtimod. Elsker du smal litteratur, så del den med andre hvor du kan. I bloggerland, i læsekredse, på biblioteket eller i avisen. Snak om den, diskutere den med andre og gør den levende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det med at at skelne mellem en god bog og god litteratur, er jo smadersmart. Jeg har aldrig selv tænkt over denne skelnen, selvom den ligger lige til højrebenet - men nu er jeg også blot "fritidslæser". Er virkelig enig i dine synspunkter. Jeppe Krogsgaard Christensen skræmmer angiveligt flere væk fra den smalle litteratur end han tiltrækker. Han skulle istedet have lavet et indlæg om alt det den smalle litteratur kan og hvorfor den fortjener ens tid.

      Slet