søndag den 8. januar 2017

"Verset" af Hans Hartvig Seedorff Pedersen - Månedens digt #12

"Et Vers er en Verden. Som Taaren, der spejler
de evige Ting, før den brister og dør,
saa dugges et Digt af de Tider, der sejler
i Solenes Slæb og bag Stjærnernes Slør.
Thi Dage, der svandt som en sølverne Aande,
og Nuet, hvis Lod blev den Levendes Del,
udstraaler fra Verset, med Vellysr og Vaande,
som Bøler af Lys fra et Hjærtes Juvel.

Et vers er en Vølve. Hvad gælder de Kloge,
naar Dagen smælter i Støberens ske?
Kun Vølven, hvis Øjne er Blindhed og Taage,
tør tale om Tider, vi aldrig skal se.
I Digterens Bryst ligger Verdner og Slumre,
belyste af Tankernes ulmende Lyn.
Mens Dagene skinner og Dagene skumre,
omflagres hans Hjærte af Sang og Syn.

(...)"

Jeg har en helt igennem fantastisk veninde, der har givet mig en perfekt julegave. Hun har hæklet det sejeste muse-bogmærke, men ikke nok med det. Hun skulle selvfølgelig også finde en bog at putte den i. Det skal lige siges at hun ikke interessere sig yderlige for bøger, og slet ikke har nogen chance for at følge med i hvad der er på min bogreol. Derfortog hun chancen og købte en helt tilfældig bog i genbrug.Jeg kendte heller ikke selv digteren bag bogen, men efter at have læst et par linjer var jeg hooked. Efter en kort google søgning fandt jeg frem til at han levede fra 1892-1986. Siden 1958 boede han i legatboligen Bakkehusets, og hans lange leve tid blev årsag til at man satte tidsbegrænsning for opholdt i boligen. ( Idag bor Pia Juul der, men hun er den sidste forfatter i boligen, da den nedlægges. Tidligere har Søren Ulrik Thomsen også boet der). Dertil blev han også ridder af Dannebro og vandt flere priser.  (Du kan læse mere om ham her).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar