søndag den 12. marts 2017

I love Dick af Chris Kraus

"Den eneste måde at forstå de store ting på er gennem de små. 
Det er ligesom amerikansk førstepersonfiktion"
4/6 stjerne
Bogen kan købes her
Sideantal: 302     Forlag: Gyldendal
Forventningerne til denne bog har været tårnhøje. Bogen er blevet kaldt "Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder i det 20. århundrede" af The Guardian og flashed på diverse sociale medier af blandt andet Lordy, Lena Dunham og Emma Holten.  Meget kort handler bogen om parret Chris og Sylvére, der efter en middag med Dick vælger at overnatte hos ham pga. dårlig vejr. Da de vågner næste dag, er Dick væk, hvilket leder Chris's tanker hen på et konceptuel knald. Dette udvikler sig langsomt til en besættelse af Dick fra Chris side, og parret begynder langsomt at skrive breve til Dick, som aldrig afsendes. Brevene udvikler sig til en blanding af dagbog, bekendelse, autofiktion, kunstkritik, og samfundsanalyse.  Dette trekantsdrama bliver langsomt til at blive mere og mere bizart, indtil det ender med et brag på sidste side. 

"Din manglende respons på beskeder gør din telefonsvarer til et blankt læred, som vi kan projicere vores fantasier op på"

Personligt synes jeg at det er forkert at kalde bogen "Den bedste bog, der er skrevet om mænd og kvinder" For det er ikke en bog der handler om mænd og kvinder som de er flest, men om en intellektuel og velprivilegeret gruppe. Det er ikke fordi bogen ikke er vigtig, det er den, men bare ikke lige vigtig for alle.  

"Dick flirter med hende, hans umådelige intellekt strækker sig ud over postmodernismens retorik og gloser og røber en fundamental ensomhed, som kun hun og han kan have tilfælles"

Min egen læseoplevelse med bogen er en smule blandet. Bogen er fyldt til randen med intellektuelle henvisninger og tanker, hvilket i længden virkede en smule trættende på mig. Jeg havde en mindre læsekrise halvvejs i bogen, hvor jeg bare havde fået nok af alle de lag og al den intellektuelle snak. På den anden side ser jeg også bogen som en blomster mark, hvor jeg kan plukke en fin bukket med smukke tankevækkende citater og historier til at sætte mit liv i perspektiv. 

"At eksistere i steder for at være eksistentialist, at lave objekter istedet for at være et. Måden, mit smil bare stråler på, måden, jeg nipper til min te på. "

Selve setuppet bag bogen har jeg det lidt svært med. Det er måske en smule urimeligt at lade alt sexisme og strukturel undertrykkelse personificere igennem en mand, særligt når vi ikke har at gøre med en fiktionel.  Samtidig føler jeg også der ligger en tanke under bogen, at bare man er en klog kvinde, så kan man tillade sig alt og hvis det ikke går som man vil, så må det jo være kvindeundertrykkelse der spiller ind. Jeg ved godt at det ikke er helt politisk korrekt at sige om denne "feministiske helt", men det er den indstilling jeg synes Chris har. Det kan godt være hun ikke bliver behandlet godt af Dick, men hun behandler ham heller ikke ligefrem strålende. Jeg har svært ved at forholde mig til hende som karakter. På den anden side kan jeg sagtens se fidusen i at bogen forsøger at udfordre vores billede af hvad en kvindelig hovedrolle er. At hun ikke nødvendigvis skal være finpudset og from, men et sammensat individ. Jeg har bare ikke rigtig nogen sympati med Chris, jeg afskyer hende faktisk en smule.  Men måske er det pointet? Det kan jeg ikke helt gennemskue. Det er virkelig en bog jeg ville ønske jeg havde læst i en læseklub, for der er så mange paradokser og lag jeg gerne vil have diskuteret og hørt andres meninger om. 

"Men i ny og næ dukkede den foruroligende tanke dog op til overfladen, at et par uden sex nærmest slet ikke er et par."

Da I Love Dick udkom i 1997 druknede den efter sigende i sladder omkring den rigtige "Dick". Nu, godt tyve år efter, anses bogen som et nyere feministisk hovedværk. Dette er i sig selv interessant, da det viser noget om den udvikling der er sket på området. I love Dick falder ind under hvad mange vil kalde fjerdebølge feminisme, som arbejder med at skubbe grænser for hvordan en kvinde kan udtrykke sig offentligt.  Derudover indeholderen også flere observationer om en kvindes rolle i ægteskabet med en mere anerkendt mand. Uanset hvor mange film og hvor dygtig en redaktør Chris er, vil hun altid være Sylvére ledsager. Hver gang Dick besvare hendes breve eller opkald, er det igennem hendes mand.  I gennem bogen forsøger Chris at frigøre sig fra alt dette, med mere eller mindre drastiske metoder.  

Bonus: I maj er der præmiere på en tv-serie der basere sig på I Love Dick på Amazon.
Emme Holten har skrevet et super godt og spændende efterord til I Love Dick.
Det er første gang bogen er tilgængelig på dansk, og det er en del af Gyldendals skala serie, som er super sej. (læs om den her)

2 kommentarer:

  1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

    SvarSlet
  2. Selvom jeg kun er halvvejs igennem bogen, så kan jeg sagtens følge dig. Jeg er personligt meget træt af Chris og Sylvéres karakterer, men samtidigt også den måde hvorpå romanen er skrevet. For mig virker det meget trættende i længden, konstant at skulle læse breve som aldrig rigtigt bliver besvaret.

    Men efter at have læst den anmeldelse så er jeg blevet mere motiveret til at læse den færdig, ikke mindst fordi jeg læser til i forbindelse med mit studie, men også fordi jeg er lidt nysgerrig i det feministiske aspekt i romanen.

    nikolinesblog.wordpress.com

    SvarSlet