tirsdag den 4. april 2017

Griberen i rugen af J.D. Salinger


 5/6 stjerner  Oversætter: Klaus Rifbjerg
Sideantal: 220   Forlag: Gyldendal    Original udgivet: 1951

 Jeg ved faktisk ikke helt hvordan jeg skal beskrive min oplevelse med ”Griberen i Rugen"-  andet end at den var helt fantastisk.  Der var et særligt flow i sætningerne og det føltes nærmest som om jeg blev slugt ind i bogen allerede på første side.  Sproget rev mig med i en sådan grad at det var svært at holde læsehastigheden nede.

"Hvis man gør noget for godt, så begynder man hurtig at blære sig uden at opdage det. Og så er man ikke så god længere"

Selve plottet udspiller sig omkring den 16-årige Holden Caulfield, der fortæller historien i retroperspektiv. Derfor er sproget præget af slang og læseres er dus med Holden. Historien starter efter at Holden er blevet smidt ud af den fjerde kostskole i rækken og drager hjem mod hans forældre på Upper East Side i New York.  Oprindelig skulle han først være hjemme på juleferie nogle dage senere, så derfor dandere han den rundt i byen. Ved første øjekast virker Holden som en arrogant rigmandssøn, men efterhånden som man kommer ind i bogen opdager man hvor ensomt og håbløst han har det. Han mantra igennem bogen bliver "man skal virkelig være i stødet for at gennemføre sådan noget." og det er Holden aldrig rigtig. Han er faktisk ret deprimeret. Han bryder sig om andre eller har særligt lyst til noget som helst...og så alligevel. Der er små sprækker i denne facade og til sidst krakelere den helt.

Karaktermæssigt er bogen interessant, fordi Holden personificerer nogle af de følelse og den forvirring der kan være forbundet med at vokse op og det er nemt at forestille sig at mange folk har fundet trøst i at spejle sig i ham. (Du kan du læse meget mere om i litteratursidens analyse af bogen her, som helt sikkert er et kig værd)

"Jeg blev ved med at gå og gå, og jeg blev ved med at tænke på Phoebe, der gik på museum om lørdagen, ligesom jeg gjorde engang. Jeg tænkte på, at hun ville se nøjagtig det samme som jeg, og hvordan hun ville være anderledes, hver gang hun så det"

Bogen er blevet oversat to gange til dansk. Jeg begyndte faktisk først på Vibeke Cerris oversættelse fra 1953 med titlen Forbandet ungdom, men den faldt ikke rigtig i min smag. Den var ikke så flydende og derudover føltes som om sproget ikke helt passede til Holten løsslupne karakter. Rifbjerg oversættelse fangede mig derimod mere. Jeg ved ikke om det måske bare er indbildning fra min side, da det er nemt at se at Rifbjerg titel oversættelse passer bedre til den originale titel Cather in the Rye. Det er i hvert fald ikke alle der er lige begejstrede for Rifbjergs oversættelse, som var en del kritiseret da den først udkom (Du kan læse om det her og se eksempler på oversættelses forskel her). Og jeg kan slet ikke lade være med at tænke at når Rifbjerg har genoversat bogen, så er det fordi den har en særlig betydning for ham, og hvis jeg ikke tager helt fejl, så går temaet med overgangen til voksenalderen igen i hans hovedværk Den kroniske uskyld.

Bonus: På filmstriben er der en virkelig anbefalingsværdig dokumentar om Salinger, som kan ses her



1 kommentar: