mandag den 1. maj 2017

Astragal af Albertine Sarrazin

"Min nye frihed lægger mig i lænker og lammer mig"
4/6 stjerner  Bogen kan købes her
Sideantal: 190    Forlag People's Press

Astragal er mange ting. Det er navnet på den knogle Albertine Sarrazin brækker i hendes flugt fra kvindefængslet, men det er samtidig også navnet på den roman hun senere skriver. En roman der får fiktion og virkelighed til at smelte sammen. En roman som så dagens lys første gang 1965 og i dag har opnået status som moderne fransk klassiker. Og sidst men ikke mindst, en roman som har imponeret selveste Patti Smith i en sådan grad at hun skrevet forordet til den nylige genoversættelse af roman. Et forord der er dybt personligt, og hvor hun afslører hvordan romanen har sat store aftryk i hendes liv.

"Måske er det forkert at tale om sig selv, når man skriver om en anden, men jeg spekulere oprigtigt talt på, om jeg ville være blevet til den, jeg er, uden hende" (Patti Smith første ord i forordet.)

Personligt faldt jeg selv for bogen fordi dens hovedkarakter er noget så sjældent som en kvindelig forbryder. En fortællerstemme man ikke ofte støder på i litteraturens verden, hvilket måske også afsløre et tema der findes i romanen, nemlig feminisme.  Et andet stærkt tema i bogen er den eksistentialistiske debat omkring frihed.  Disse to temaer udspiller sig omkring et næsten symbolsk plot. Hovedkarakteren, Anne, springer over den høje fængselsmur og ud i det hun tror er friheden, men i virkeligheden finder hun sig selv i nye lænker.

"Jeg er fløjet, kære med søstre! Jeg sprang, svævede et århundrede. Nu sidder jeg her, befriet fra dette sted, befriet fra jer."

I faldet brækker hun hendes ankel, hvilket bliver en fysisk manifestation af det nye "fængsel" hun i store dele af romanen befinder sig i. Hun må slæbe sig hen til vejkanten, hvor hun bliver samlet op af den tilfældige forbipasserende Julian, som selv er kriminel og derfor fatter sympati for hendes situation. Han finder både et skjulested til hende og forsørger hende til hun kommer på fode igen. På denne måde bliver han hendes befrier, beskytter og elsker, men paradoksal nok bliver han samtidig også hendes nye fangevogter. Anne er ikke bare materielt afhængig af ham,  da hun i takt med forholdet mellem de to udvikler sig bliver hun mere og mere følelsesmæssigt afhængig af ham.

"Min frihed tynger mig. Jeg ville gerne bo i et fængsel med en dør, der kunne lukkes og smadres efter forgodtbefindende - bare lidt længere tid..."

For mit vedkommende var det sidste del af bogen der fangede mig mest. Her begyndte Anne nemlig for alvor at reflektere over sin situation, hendes forhold til Julian og hvad frihed er for en størrelse. Her forsøger at løsrive sig fra ham for at virke hemmelig og selvstændig, men frem for alt for at få ham til at glemme de mange måneder hun var afhængig af ham.

"Jeg håber, du en dag vil flæbe lige så meget, som jeg har flæbet, og at du vil sidde og vente på mig, ligesom jeg har ventet på dig(...) Jeg har alligevel ikke andet at lave end at komme, når du kalder - at være der, til tiden, for dig"

"(...) det er din elskede, men han er også bare en af de fyre, der hver morgen bliver lukket ud af fængslet, og som der går utallige af forbi ude foran caféen - er det så naturligt og nødvendigt at elske netop ham? Det, der strømmer og knitre fra hans krop til min - hvad er det for noget? Hvordan opstod det?"

 Selv om Anne er lille og spinkel indeholder hun en umådelig styrke, både ved at udholde hendes skæbne, men samtidig ikke lade den definere hende. Bogens sprog rammer Anne som karakter godt. Den har en vis råhed over sig, men indeholder samtidig også en poetisk dimension.  Abertine Sarrazin formår dog ikke helt at holde den sproglige stil hele vejen gennem bogen, men når hun gør, er det intet mindre end fantastisk.

"Dette liv som forbandet kvinde, dette forbandede liv, som jeg alligevel lovpriser hver morgen, når jeg slår øjnene op og ser mit fint indrettede værelse, som jeg selv har valgt i stedet for den celle, hvor de troede, de havde muret mig inde"


Ingen kommentarer:

Send en kommentar