tirsdag den 16. maj 2017

Berlin-Moskva af Wolfgang Büscher

“En nat dybt inde i sommeren trak jeg døren efter mig og gik så ligeud som muligt mod øst”
 ?/stjerner  Undertitel: En rejse til fods
Sideantal: 190  Forlag: C&K Forlag  Bogen kan købes her

I sommeren 2001 snører den tyske journalist Wolfgang Büscher sine vandrestøvler og begiver sig ud på en 83 dage lang vandring fra Berlin til Moskva. Turen er en historisk undersøgelse, hvor han følger sporet af Hitler og Napoleon. På hans rute kommer han fordi historiske mindesmærker, slagmarker og henrettelsessteder. Han går langs de dødes allé i Polen, hvor SS-officerer hængte egne soldater, forbi Tjernobyl og gennem skovene i Katyn, hvor de sovjetiske styrker begik masselikvideringer.  Men ruten byder ikke blot på døde historiske steder, men også møder med mennesker af kød og blod der kan berette om krigens betydninger og de folk hvis skæbne blev revet midt over på grund af denne. 

Alle, der hidtil havde talt til mig, havde spurgt mig hvorfra. Denne mand spurgte mig hvorhen, og jeg remsede det op for ham, Minsk, Borisov, Orsja, Smolensk, Mojaisk og på et eller andet tidspunkt Moskva, slog han mig på skulderen: “Det er den vej, tyskerne altid tager

Det er dog ikke det historiske indhold i sig selv der gør denne bog til noget helt særligt.  Sproget spiller også en væsentlig rolle, da Wolfgang Büscher har en helt særlig evne for iagttagelser og formidling af stemninger. En evne han formår at harmonere med dybsindige refleksioner. Han skaber dermed en fantastisk essay-reportage med bogen "Berlin-Moskva"

Jeg prøvede at forestille mig, hvad det mon kunne være blevet for et land, hvor alle sammen havde været med og ikke navne i sten. Et på grund af omstændighederne ikke efterladt værk, en udeblevet revolution, hvad den så end kunne have medført af omvæltninger

Sproget er også skrevet på en måde så den kræver en opmærksomhed og at man giver sig tid til at læse hvert ord og smage på det. Ens læsetempo skal helt ned i gå-tempo, ellers for man simpelt hen ikke alle de gode sprogdetaljer med. En skrivestil der jo passer helt perfekt til en bog om at vandre. Se blot hvor meget kraft der kan gemme sig i to linjer i bogen:  


Farven rød, af alle, havde fået en helt ny betydning, nu var det Marlboros og Coca-Colas farve. Røde plasticstole, røde firmavimpler, telte, borde, markiser. Hvor der var rødt, var der vesten

Ingen kommentarer:

Send en kommentar