lørdag den 9. september 2017

Pindsvinets elegance af Muriel Barbery


Bogen er sponsoreret af Bog&Ide.
Du kan læse mere om bogen, samt købe den på deres hjemmeside her
2/6 stjerner    Sideantal: 376    Forlag: Tiderne skifter



Det er altid en smule risikabelt at sætte sig for at læse en bekendts yndlingsbog. Dette har jeg med sande måtte erfare med "Pindsvinets Elegance". Min fætters kæreste havde læst den og var så begejstret at hun måtte kopiere enkelte sider af bogen ud da passagerne var så smukt. Derfor var der ingen tvivl om at jeg måtte læse bogen engang. Desværre matchede hendes begejstring for bogen ikke min egen, som viste sig at være nærmest ikke eksisterende. 


“"Den, som slår længsel, høster undertrykkelse,” er jeg lige ved at hviske, som om kun min kat lytter med.

Selve romanens plot udspiller sig i det parisiske overklasse boligkompleks. Her følger læseren henholdsvis den midaldrende Renée, som har været portnerske i ejendommen igennem 27 år. Hun er ifølge bogens anden hovedperson, 12-årige Paloma, som er den privilegerede datter af en af ejendommes fornemme beboer,  i besiddelse af et pindsvins elegance. Under hendes umildbare optræden som en typisk grim, tyk og fjernsynskonsumerende portnerske gemmer der sig en vaskeægte  kultiveret autodidakt med et højt dannelses niveau. Disse sider holder Renée dog skjule for ikke at skabe uro i de sociale systemer og vække unødig opmærksomhed.  Denne balance ændrer sig dog den dag en velhavende japansk herre flytter ind i ejendommen og bringer de to hunkønsvæsener sammen. 

Mme Michel har pindsvinets elegance: Udadtil er hun bevæbnet med pigge som et forsvarsværk, men min intuition siger mig, at indeni har hun den samme enkle elegance som et pindsvin, som kun tilsyneladende er langsomt i optrækket, men den i virkeligheden er en forrygende elegant, lille enspænder.”

For mig er romanens største fejl karakterernes manglende troværdighed som selvstændige individer. Under hele læsningen havde jeg, på trods af skift i skrifttypen, svært ved at orientere mig om jeg læste et kapitel fra Palomas eller Renée perspektiv. Deres tankemønster mindede simpelthen for meget om hinanden. De havde de samme meninger, måder at rationalisere på og den samme snobbede tilgang til andre mennesker. Særligt sidstnævnte gjorde det umuligt for mig at sympatisere med dem og jeg håbede desperat de ville udvikle sig undervejs, men ak nej.  Deres tankespind, som skulle bære bogen, minde for mit vedkommende for meget om forfatterens egen snæversynede lommefilosofi, hvilket skuffede mig en del, da bogen har været sammenlignet med Jostein Gaarders roman "Sofies verden." 


Dag efter dag afvikler vi vores liv, som om det var en lang korridor, der bare gjaldt om at komme igennem

Måske havde bogen ramt mig mere, hvis jeg var vokset op i det mere klasseopdelte franske samfund, men i stedet blev jeg blot irriteret af de præmisser der blev sat op. Særligt ideen om japansk kultur var redningen fra det overfladiske franske snobberi, dog uden nogen forklaring.  
En god ting er der dog at sige om bogen, sproget er virkeligt smukt også selvom det tendere til det mere klicheprægede. 


Ved De, hvad sommerregn er?

Først er det sommerhimlens bristefærdigt rene skønhed, den ærefrygt, der griber hjertet - at føle sig så latterligt lille midt i alt det sublime, så skrøbelig, mens man opfylde af verdens herlighed, forbløffet, ramt og betaget af verdens gavmildhed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar