mandag den 9. oktober 2017

Den store jernbanebasar af Poul Theroux.

"Ofte var der tredive mellem sætningerne
og hundredeogtres mellem jeg færdiggjorde dem.
4/6 stjerner    Sideantal:360    Forlag: C&K forlag


Som dreng voksede jeg op tæt på Boston Maine-linje og lige siden har jeg sjældent hørt et tog køre forbi, uden at jeg har ønsket at være ombord.” Sådan starter Poul Theroux sin kanoniserede jernbane-odyssé. Bogen basere sig på fire måneder lang togrejse der påbegyndte i London 1973 og førte Theroux gennem Tyrkiet, Iran, Afghanistan, Pakistan, Indien, Sri Lanka, Thailand, Laos, Malaysia, Singapore, Japan og Sovjetunionen, hvor han var ombord på de legendariske tog: Orient-ekspressen, Khyber Pass Local, Golden Arrow, Mandalay-ekspressen og Den Transsibiriske Jernbane. 

"De thailandske tog har en brusekumme med glaserede drager på siden, de ceylonesiske tog har vogne, der er forbeholdt buddhister, de indiske har vegetarkøkkener og seks klasser, de iranske har bedetæpper, de malaysiske har nudelboder, de vietnamesiske har skudsikre ruder i lokomotivet, og i hver eneste vogn i Rusland er der en samovar."

Bogen består af 30 kapitler, der hver tager udgangspunkt i en ny by på hans rejse og giver et antropologisk kig ind i de forskellige kulturer. Jeg bed bl.a. mærke i at de i indien har deres egen version af molbohistorierne, bare for Sihk.  

Japanerne har perfektioneret de gode manerer i en sådan grad, at det grænser til det uhøflige.

 I dag fungerer bogen som et historisk vindue til en svunden tid. Mange ting har ændret sig siden Theroux rejste, hvilket er et af rejselitteraturens helt store forcer. De bliver, om de ønsker det eller ej, historiske beretninger.  

Rejsebogen kedede mig. Den var skrevet af en kedelig forfatter og blev læst af kedelige mennesker. Det irriterede mig, at rejseskribenter skjulte sine øjeblikke af desperation, frygt eller begær. Eller på tilsvarende vis undlod de optrin, hvor han eller hun råbte ad en taxachauffør eller gjorde grin med folkedanserne.

Det vigtigste i bogen er dog dens stillingtagen til hvad rejselitteratur bør være. Og dette er ikke finpudsede beretninger om smukke seværdigheder, men sandfærdige beretninger om rejsen besvær og de mennesker krydser ens vej.  Derudover har Theroux en helt fantastisk litterære viden, han trækker på gennem hans rejse. 

Mark Twain sagde om inderne: “Det er et pudsigt folk. For dem lader alle skabninger til at være hellige bortset fra mennesket.

4 kommentarer:

  1. Lyder spændende! Tror ikke, jeg faktisk har læst anden rejselitteratur end Bill Bryson (som til gengæld er fantastisk).

    SvarSlet
    Svar
    1. Bill Bryson kan ihvertfald ikke beskyldes for at være kedelig og skjule de mindre chamerende dele af rejsen. Er fuldstændig enig i at han er fantastisk, Er selv igang med hans bog Down Under og har tidligere læst En tur i skoven. Jeg er hekt vild med hans humor og viden. Hvilke bøger af ham har du læst?

      Slet
  2. Jeg har læst Notes From A Small Island. Var helt vild med den :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Den må jeg hellere skrive mig bag øret (:

      Slet