mandag den 30. oktober 2017

Omhu for eftertiden af Helga Holst

Han prøvede at kalde, men stemmen var blæst væk ligesom hans normale liv.
 2/6 stjerner     Sideantal: 348    Forlag: Brændpunkt
Bogen er et anmeldereksemplar tilsendt af forfatteren. 

"Omhu for eftertiden" er en bog for dem der holder af bøger der er drevet af handling og dramatiske begivenheder. For dem der holder af at læse dystopier omkring hvor galt det kan gå når kloden har sagt nej til vores udpinelser og naturkatastrofer raser, sideløbende med flygtningekriser og militære uroligheder hærger. Det er en bog for dem der stadig ser lys i mørket og drømmer om en lysere fremtid i pagt med naturen og dem der omgiver os. Men desværre var det ikke en bog for mig. 

På de fleste områder mener vi, menneskeheden er blevet klogere med tiden; vi kan næsten skabe liv og udsætte døden, men at leve i fred med hinanden er vi ikke blevet bedre til.

Jeg er vild med mange af de vigtig tematikker forfatteren Helga Holst tager fat i, men desværre gør hun det på en meget voldsom måde, hvor alt ganges op i en størrelse hvor jeg ikke kan følge med. Dette er med til at skabe et, for mit vedkommende, meget sort hvidt univers, uden mange nuancer. Karaktererne rummer heller ikke mange nuancer for mig, på trods af at Helga Holst har givet de fleste af dem problematiske familieforhold. Det bliver simpelthen for meget at forholde sig til ved siden af de meget dramatiske begivenheder i bogen. Ingen af tingene for lov at udfolde sig og virke troværdig inden den næste dårligdom dominere siderne. Hovedpointerne i bogen er gode, men er desværre formuleret meget direkte, hvilket ikke er min smag. 

Han havde også indset, at fjender ikke altid skød eller smed granater, nogle kørte bare bilen videre, selvom han stod lige foran den og tilbød at pudse vinduer.

Selvom bogen som genre ikke lige fangede mig har den fanget andre. Bl.a Mads-Peder, hvis anmeldelse i kan læse her. Da der som nævnt tidligere sker der en masse i løbet af bogens 348 sider, har jeg valgt at bringe bogens bagside tekst for at give jer et lille indblik i hvad i kan forvente: 


Bagsideteksten:Bodil kommer ud for en voldsom oversvømmelse i Sønderjylland, som ødelægger hendes hjem og hundepensionat. Hun redder naboens datter og kører til kæresten Theodor i Tyskland. Han er idealist og opfinder og har konstrueret et bæredygtigt flytbart lille hus. Sammen med en gruppe papirløse flygtninge opretter de et hjem i skoven, hvor de prøver at leve som selvforsynende. Senere tvinges flokken til at bevæge sig sydpå. I Tyrkiet har Bodils far Godfred, som har mistet kontakten med sine børn, en lille ferielejlighed, hvor han helst vil være i fred. Han får en hushjælp, syriske Tezzy, hvis ældste søn og mand befinder sig i kampområder. Hendes anden søn Pax har nogle anfald med syner af store kommende naturkatastrofer. Tyrkisk politi leder efter suspekte personer og både Godfred og Tezzy bliver tvunget væk.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar