fredag den 24. november 2017

Havbogen af Morten A.Strøksnes

“Intet er så rumligt som Havet, intet så tålmodigt.”
"Havet ruller stille og tålmodigt videre,
som det har gjort det før os, og vil gøre længe efter at vi er borte.«.


Stjerner: 5/6      Sideantal: 394     Forlag: Don Max
Undertitel: Eller kunsten at fange en kæmpehaj 
fra en gummibåd på et stort hav gennem fire årstider.


“Om vi så havde dumpet hele Himalaya ned på de største dybder, ville der kun komme et stort plask, før bjergkæden sank og forsvandt sporløst. “


Havet er enormt fascinerende. Jeg kan blive helt hypnotiseret af at stirre ud i det mørke dyb og følge dets rytmiske bevægelser. Men havet var på mange måder ukendt land for mig - hvis man kan sige det. I den forstand at jeg hverken kendte biologien bag eller den kultur der omslutter den. Heldigvis har Morten A. Strøknes bog "Havbogen" gjort bod på dette. Da jeg læste bogen måtte jeg flere gange tage mig selv i forbavselse over hvor vild den verden vi lever i faktisk er. 


“For knap fem hundrede millioner år siden kredsede jorden betydeligt hurtigere rundt om sin egen akse end nu, og månen var tættere på. Dagen varede 21 timer. og der var 417 dage i et år. På det tidspunkt var der fornyeligt opstået ilt nok til, at noget kunne brænde. Fem hundrede millioner år - før Kristus altså.”


Havbogen er en finurlig størrelse. Det er det hvad man genremæssigt kalder creative non fiction, eller "den fortællende fagbog". Bogen har en række skønlitterær træk, med et autentisk forfatterjeg i centrum. Indimellem denne skønlitterære ramme er der skabt et net af  hvad der normalt anses som fagbogsstof. I Havbogens tilfælde består dette net både af  naturvidenskabeligt og kulturhistorisk fagstof, der er formidlet med en lun humor og smittende fascination. 


“Torsken og olieselskaberne kan egentlig lide den samme ting: plankton. Mens torsken spiser den frisk fra havet, foretrækker olieselskaberne, at den er blevet to hundred millioner år gammel og omdannet til en klistret, sort substans.”


Bogen tager i flere passager nærmest form af et essay, hvor det er menneskets og dets forhold til naturen der er et af de helt store emner. Pointen er ikke til at tage fejl af, eller er den? Vi har som mennesker underlagt naturen vores ønsker og behov - eller måske er dette i virkeligheden er en illusion, for  ”Havet klare sig fint uden os. Vi klare os ikke uden det.”. Bogen er dog meget mere end den klassiske menneske vs. natur modstillingen. Og det undrer mig ikke at rettighederne til den er solgt til 21 forskellige sprog, den røre nemlig ved noget almengyldigt.


“Landskabet er ikke foran mig, som noget jeg skal passere igennem og lægger bag mig. Det er omkring mig, det er et stærkt her i den fysiske strøm ud for Skrova fyr, langt fra den informationsstrøm vi normalt flyder i.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar