tirsdag den 16. januar 2018

En lille bog om lykken af Meik Wiking

5/6 stjerner  Sideantal: 280  Forlag: Turbine 

Meik Wiking ramte bestsellerlisterne, da han udgav bogen "The Little book og hygge." og introducerede hele verden til det danske begreb Hygge. Nu er han tilbage med en ny bog, hvor han tager lykken under lup og undersøger hvorfor nogle mennesker er lykkeligere end andre. Et oplagt emne for en mand der er CEO for Happiness Research Institute. 


“80% af forskellen i lykkefølelse i verden findes inden for landegrænser”

Bogen tager udgangspunkt i et resultat fra The world happiness report, som viser at der er fire procentpoint forskel mellem de mest og mindst lykkelige lande i verden. Denne forskel kan forklares ud fra blot seks forskellige faktorer, som hver af bogens kapitler tager udgangspunkt i; Fællesskab, tillid, penge, sundhed, venlighed og tillid. Derudover er der et særskilt kapitel om hvordan man måler lykken og et om sammenhængen mellem faktorerne. De forskellige kapitler er krydret med fakta, cases og lykketips. Hvert kapitel afsluttes med små lykke-succeshistorier fra forskellige lande.  

Hvis penge og lykke skulle beskrive deres forhold på Facebook, ville der stå: “Det er kompliceret.

Bogen har hele vejen igennem et vildt lækkert layout. Den er formidlet med en lethed og et glimt i øjet, der virkelig gør den opløftende at læse. - faktisk bliver man næsten en lille smule lykkelig af at læse den. Den giver en lysten, modet og værktøjerne til at gå ud og gøre verden en smule mere lykkelig. 
Hvis du er mere lykkelig end din nabo, der har et større hus, en smart bil og den perfekte hustru, så er du efter vores målestok den, der gør noget rigtig.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar