torsdag den 4. januar 2018

Ensomhedens filosofi af Lars Fr. H. Svendsen



"Meget af den tid, vi tilbringer i ensomhed, handler om vores forhold til andre, om hvordan vi bedst kan være i verden med dem. Vi er sociale dyr, også når vi vælger ensomheden.”
 3/6 Stjerner    Sideantal: 135   Forlag: Klim

Ensomhed er et af livets eksistentielle vilkår. Det er med andre ord noget som berører os alle. Men hvordan kan vi forstå ensomheden? Hvorfor er nogle mere ensomme end andre? Og kan det passe at ensomheden alene en negativ størrelse? Disse spørgsmål kan du bl.a. finde svar på i Lars Fr. H: Svendsen nye bog Ensomhedens filosofi. 

Bogen er skrevet meget videnskabelig og kan derfor godt virke en smule tør.  Man skal have en på forhånd given interesse i emnet, da der ikke er gjort meget ud af at gøre det spændende. Til gengæld er præsentere bogen pålidelig og relevant information om ensomheden. Den kommer ind på hvordan forskellige kunstner har haft det med ensomheden, hvilke personlighedstræk, som det empirisk kan bevises, at den ensomste del af befolkningen besidder, sammenhæng mellem ensomhed og tillid, den gode og den dårlige ensomhed mm. 

De ensomme er ikke mere eller mindre fysisk attraktive end den øvrige befolkning og er heller ikke mere eller mindre intelligente.

Man skal helt sikkert læse bogen for indholdet og den viden man kan få. Bogen indeholder nogle spændende og anderledes vinkler på ensomheden end dem vi møder i mainstreammedier. Fx hævder bogen at sociale medier kan true ensomheden, at mænd ikke er mere ensomme end kvinder og at ensomme ikke er mere alene end andre mennesker.


Et overraskende fund i flere studier er, at ensomheden stiger, når man har langt flere venner, end hvad man opfatter som ideelt.

Bogen afslutter med et kontroversielt kapitel omkring ensomhed og ansvar. Jeg vil afslutte denne anmeldelse med et citat fra dette kapitel: 

Du er ikke ansvarlig for at have en tilbøjelighed til at føle dig ensom, men du er ansvarlig for, hvordan du håndtere denne tilbøjelighed.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar