mandag den 29. januar 2018

Trip af Eik Skaløe

"I hver eneste generation må der være nogle, der bryder med alt det rådne og det onde."
3/6 stjerner Sideantal: 339   Forlag: Artur (serie under Turbine forlaget)
Under titel: tekster fra tresserne

Jeg fik, ligesom mange andre unge, øjnene for Eik Skaløe, da jeg så den biografiske film "Steppeulven." Jeg blev betaget af hans musiske univers, men i lige så høj grad også hans liv, valg og den tid han levede i. Særligt sidstnævnte for man et ucensureret adgang til i tekstsamlingen Trip. Som der står i forordet

"Trip er blevet et spejl. Det er ikke en betragtning om tresserne set i et efterrationaliseringens skrå kontur belysning, den er et direkte pulsslag af kærlighed, tvivl, narkotika, poesi, kammeratskab og tidens tyranni. Glohede tanker - som de føles, når man er ung - i tresserne."

Tekstsamlingen indeholder en række danske digte, engelske sangtekster, de originale tekster fra albummet Hip, prosatekster om Eiks liv (fx fra hans rejse ti Bagdad og tanker omkring at melde sig selv for apoteksindbrud) og til sidst novellen Chelas aftenhistorie. 

"Ordvæge,
tag plads i mig,
at jeg,
når mørket kommer,
kan kaste lys"

Prosateksterne er så vidt jeg forstår alle fra tiden inden steppeulvenes dannelse og giver derfor en fornemmelse af den kraft og det drive, som lå bag skabelsen af et af Danmarks mest rockmytologiske bands: Steppeulvene. 

"Passiviteten forudsætter at livet har noget at give en. Men livet er uden mening og har intet at give sig selv. Jeg gisner at passivitet kan være mangel på talent for livet."

Et tidspunkt i filmen Steppeulven siger Eik: "Jeg besluttede mig for at tage til Paris, for at lede efter den forfatter jeg var." Da jeg læste tekstsamlingen var mit indryk faktisk, at han ikke helt havde fundet denne forfatter stemme endnu. Han manglede mange gange form og budskab, mens han få gange ramte smukt og præcist. Men måske er det en af de ting der gør bogen spændende. Det er et ucensureret blik i tidsånden og et barn heraf, som inderligt ønsker at udtrykke sig - og ikke venter på det perfekte. Jeg kan næsten forestille mig hvordan nogle af teksterne er blevet til i en skriverus, lidt ligesom Jack Kerouac's beat klassiker Vejene. (Dog langtfra af samme litterære kvalitet). Dette underbygges af at Eiks egen anarkistiske forvaltning af sprog, tegnsætninger og retskrivning, er bevaret. 

"Hos forfatterne fandt jeg forskellige splinter af sandheden. De når ikke hinanden.  Hver for sig sidder de som specialister og drømmer sig nærmere. Læseren, mig, rummer splint efter splint, han ønsker bindemidler, overmodig, som han er. I sin tåbelighed griber han pennen, knækker en ny splint af helheden og kaster den i bunken til de øvrige. "





Ingen kommentarer:

Send en kommentar