søndag den 4. februar 2018

Den, der lever stille af Leonora Christina Skov

“Det var en undtagelsestilstand, en parentes,
der midlertidig havde lukket sig om mig.”
5/6 stjerner   Forlag: Politikens forlag    Sideantal: 374

"Det lyder som noget fra en roman, ingen vil tro på" Sådan står der i Leonora Christine Skovs nye bog "Den, der lever stille" - men ikke desto mindre er alt hvad der nedfældet i bogen sandt... eller, det er i hvert fald en side af historien - Nemlig Leonoras Christine Skovs side. Bogen handler om en opvækst, hvor alt på overfladen ser fint og ordentlig ud, men under overfladen gemmer der sig noget andet. Det er ligesom at bide i et råddent æble. Leonora skal hele tiden sørge for at hun ikke gør noget forkert, for så gør hun nemlig hendes mor ked af det. "Har du nu igen gjort din mor ked af det?" lyder det igen og igen fra hendes far. Leonora er faktisk selv skyld i at hun ikke har nogle søskende - for da hun var lille hylede og skreg hun så meget, at hendes mor ikke kunne holde ud at få mere. Kærlighed, knus og forståelse er der ikke meget af i parcelhuset i Helsinge, og Leonora kan ikke vendte med at afslutte gymnasiet, flytte hjemmefra, starte på universitet og genskabe sig selv. Da hun senere springer ud som lesbisk mister hun kontakten med hendes forældre i flere år.

Lyder det lidt som en roman som du allerede har læst af Leonora Christine Skov? Ja, så har du måske ret. For bogens temaer har nemlig gået igen i alle hendes tidligere romaner.

"Du skal skrive om alt det her, gentog stemmen i mit hoved. du ved, hvordan det bliver, hvis du ikke gør det. endnu en roman om en mor, der ikke elsker sit barn, og en ung kvinde, der må skabe sig selv fra grunden. Din egen historie forklædt som fiktion. Skal den virkelig galoppere rundt i manegen endnu en gang?"

Bogen har fået meget opmærksomhed i medierne og er også blevet omtalt af mange bogbloggerer. Det er en opmærksomhed, som er fyldt ud fortjent, for Leonora Christine Skov har virkelig gjort et godt stykke arbejde. Bogen er sproglig velkomponeret og har en fantastisk fortæller teknik. Jeg har valgt at fremhæve to ting, jeg virkelig synes var fantastiske i bogen.

"Uanset hvad jeg havde gjort, føltes det som et lillebitte plaster på et kæmpestort, blødende sår. "

For det første tager Leonora Christine fat i et emne, som på mange punkter er lidt tabubelagt. For i vores samfund skal vi helst have et godt forhold til vores familie. De skal være vores klippe, og vores mor skal helst være den bedste i verden - men sådan er det langtfra altid. Men det er ikke bare det at emnet tages op på, men også måden det behandles på. Det er så ærligt og hudløst. Den løfter sløret for alle de problemer der følger med når man vokser op med en betinget kærlighed fra ens forældre. Den giver et indblik i komplekse følelser, når den beskriver hvordan Leonora forgæves forsøger at skabe et godt forhold til moderen, da moderen bliver dødelig syg. Hvordan hendes kærlighedsliv er ramt af at, hun ikke oprigtig tror at nogle kan holde af hende.  Hvordan faren insistere på at hun ikke skal grave kløften dybere end den er. At moderen viser hendes kærlighed i handlinger -  men hvad skal man bruge kærlighed, frosset ned i form at aftensmåltider eller tøj lagt frem til næste dag, når man i virkeligheden har brug for accept og anerkendelse af den man er? Og hvad med alt det usagte i relationen? Der er så mange nuancer og aspekter, der kun virkelig kommer til deres ret, når de bliver udtrykt i romanens helhed.

"Fra nu af ville alle vide, hvornår forfatteren trækker på sit eget stof, og hvornår hun digter, og det sidst interessere langt færre læsere end det første." 

Den anden ting jeg vil fremhæve at Leonora i bogen invitere læseren ind i tanker hun har gjort sig om at skrive hendes egen fortælling. Hvad vil faderen sige? Hvordan vil læserne modtage bogen? Vil hun være i stand til at skrive en ny roman efter dette? 


"Jeg ville heller ikke negligere min mors indsats. Alt det, hun gjorde, for at jeg skulle være sund og rask. Al den mælk, jeg skulle drikke. Alt den slik, jeg ikke måtte spise. Gulerødderne, hun skrællede. Madpakkerne, hun smurte, og det varme tøj, hun lagde frem til mig hver morgen. Hun skal også have point for at levere scener, der kan tolkes på tusinde måder.”


Bonus: Undervejs i hele romanen nævnes der både sange og bøger, som har haft en vigtig betydning for Leonora i forskellige faser af hendes liv. Louise fra bogbloggen The fictional har været så sej samlet dem i to lister. Du kan finde listen med bøger her og listen med sange her. Du kan også læse Louises anmeldelse af bogen her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar