tirsdag den 3. oktober 2017

Stilheden i støjens tid - glæden ved at lukke verden ude af Erling Kagge

" At lukke verden ude handler ikke om at vende ryggen til sine omgivelser, men om det modsatte: at se verden lidt tydeligere, holde kursen og forsøge at elske livet."
4/6 stjerner     Sideantal: 148     Forlag: People's Press

Hvad er stilheden? Hvor er den? Og hvorfor er den vigtige end nogensinde før? Dette er de tre spørgsmål Erling Kagge stiller i sin nye bog "Stilheden i støjenst tid, hvor han kommer frem til 33 forskellige svar, om udgår små kapitler i bogens tre dele.   For at nå frem til disse  trækker han på viden inden for filosofien, poesien, kunsten, musikken og opdagelsesrejendes. Her henvises til personer som Nansen, Jon Fosse, Heidegger, Rolf jacobsen, Emily dickinson, William Blake osv. Men Kagge trækker i den grad også på hans egen viden omkring stilheden. Tidligere tog han på den anden side af jorden for at finde den, hvor han blandt andet har gjort sig bemærket ved at være den første der både er gået til syd og nordpolen, samt besteget Mount Everst. (Måske kender du ham også fra at have opstartet det norske forlag som bl.a. har udgivet arv og miljø af Vigidis Hjorth). Men i virkeligheden fandtes stilheden ingen af disse steder, men inde i ham selv

Eftersom jeg ikke kan vandre, klatre eller sejle fra verden,
har jeg lært mig selv at lukke den ude

Bogen tager fat i den probelmstilling at vi det moderne samfund nærmest flygter for stilheden og straks tænderfor radioen så snart vi møder den, for som han siger;

" Mange søger ligefrem støj, for i stilheden møder man sig selv, og det er et af de hårdeste møder, man kan have i livet."

Personlig skulle jeg lige vende mig til bogens format, da jeg havde forventet en mere systematisk og teoretisk gennemgang af stilheden, men det er ikke bogens agende. Istedet skaber bogen refleksion og nysgerighed omkring stilheden. Det er nok betegnelsen "33 svar" der har forvirret mig, for føler ikke jeg har fået svar i den gengse forstand, snare stof til eftertanke, hvilket også har sin plads og passer til den helt særlige stemning af stilhed i bogen.

“For mig virker pauserne som en bro, hvor samtaleparterne tænker, at de er på den ene side af floden, og når de begynder at tale igen, befinder de sig på den anden side.”


Ingen kommentarer:

Send en kommentar