lørdag den 4. november 2017

Bogforum d. 10-12 November 2017

Bogforum nærmer sig med hastige skridt og jeg er så småt ved at få mit program for weekenden på plads. Forventningens glæde er er allerede ved at boble over og jeg kan næsten ikke vente til de litterære oplevelser jeg går i møde. Sidste år var jeg så heldig at være med alle tre dage, men i år bliver det kun lørdag og lidt af søndag - men jeg skal nok nå at blive mæt på litterære indtryk alligevel. Der sker nemlig altid en masse på bogforum og hvis du endnu ikke har oplevet det endnu vil jeg varmt anbefale det. Der er rig mulighed for at møde sine litterære idoler, få signeringer, blive inspireret og klogere - og så er der vildt mange gode bog tilbud, så husk en stor rygsæk. Du får brug for det (:

Jeg har samlet de highlights jeg glæder mig mest til at se lørdag her. En del af dem har skrevet bøger jeg tidligere har anmeldt. (Find dem via linket ved at klikke på titlen): Geir Gulliksen - nomineret til nordisk råds litteraturpris og aktuel med Historien om et ægteskab,  Hans-Jørgen Schanz - som taler om hans nye idehistoriske bog Ånd, sydkoreanske Han Kang - aktuel med oversættelsen af Vegetaren, Svend Brinkman - aktuel med Gå gilp, Rane Willerslev - aktuel med Tænk vildt, Erlign Kagge - aktuel med Stilhed i støjens tid, Peter Qvortrup Geisling - aktuel med Naturen på recept. Derudover håber jeg også at opleve Peter Lund Madsen,  Søren Ryge, Jørgen Leth, Linda Bostrom Knausgård, Jan Garup , Lone Hørslev og  Casper Eric. Jeg kan vist rolig sige at det bliver en travl dag.

Søndag håber jeg at nå at opleve Martin A. Strøkness, som er aktuel med den anmelderoste roman Havbogen, som jeg netop er gået igang med at læse. Den er spækket med seje fakta om havet og henvisninger til litterære og historiske personligheder - og er intet mindre en fantastisk. Udover  Martin A. Strøkness kan du også opleve  Jytte Vikkelsøe - aktuel med Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte, Ole Fogh Kierkeby og Tor Nørretranders fredag.

Fredag går jeg desværre glip af  Persille Ingerslev, som er aktuel med Om , Katrine Tschemerinsky - aktuel med Turen går til bøgernes verden og  Chrisitna Vorre - aktuel med Forladt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar